Kernemajs

Tørring af kernemajs.

I høsten 08, er der blevet tørret omkring 50 hektar kernemajs, hos 4 forskellige kunder. Høsten er foregået enten med plukkerbord, eller for en enkelt kundes vedkommende med et almindeligt skærebord. Majsen er blevet tørret ned på omkring 20 % vand, hos to af landmændene, hvor den er blevet blandet med tørt korn i amerikanersiloer, med omrøresystemer, og mulighed for at tilsætte varme.

Hos en enkelt kunde er majsen blevet tørret ned til omkring 15 % vand. Her skulle de opbevares i træsiloer, med mulighed for beluftning og cirkulation. Hos de tre omtalte landmænd skulle majsen indgå i svinefoder blandinger til smågrise og fedesvin. En sidste kunde, har tørret majsene ned til omkring 25 % vand. Her skulle de fyldes i en gastæt galvaniseret Assentoft silo. Han bruger majsen i valset form til kvægfoder.

Normerne for hvor tør vi har villet tørre majsen, er dels blevet funder på LRs hjemmeside, og dels taget ud fra mine egne erfaringer. Se mere på her.

Jeg mener kun at tørring af kernemajs, med min tørrevogn, har relevans, der hvor kunden kan bruge majsen selv. Samtidig skal kunden kun tørre majsen så langt ned at han netop kan håndtere majsen i sit kornanlæg. Et kornanlæg til majs, mener jeg ikke er et planlager, hvis majsen skal opbevares meget over en måned, da der vil trække fugt ud af kernerne, næsten lige meget hvor langt de bliver tørret ned.

Denne fugt, går op i toppen af lageret og kondenserer. Med en muggen skorpe til følge. Så vil man opbevare tørret kernemajs hedder det enten silo med mulighed for omrøring, eller gastæt opbevaring.

Har du spørgsmål, skal du være hjertelig velkommen til at ringe til mig på 2536 6240.

Med venlig hilsen Klaus Nørregård.

 

Nyheder til høsten 2008

Til trods for olieprisernes himmelflugt har vi ingen prisstigninger til høsten 2008!

Nyheder til høsten 2007

Til høsten 2007 er der blevet indkøbt et nyt Turbodan TD-18 mobiltørreri. Det er helt samme maskine som jeg har haft tidligere, bare med 4 kubikmeter  eller 3 tons større tørrekasse.

Udlejningen vil komme til at forgå på samme vilkår som den maskine jeg har haft de foregående år. Den nye maskine er lidt længere og lidt bredere, men kun 5 cm højere så de læsse maskiner der har læsset min tidligere TD-15 vil også kunne læsse min nye TD-18.

 

 

 

 

 
 

Maskinen er monteret med et 16 amp. CE stik, så alt strøm kan bliver trukket af kundens elnet. Det gør at man kan kører omdrejningerne på blæseren fuldstændigt uafhængigt af den generator der ellers også bliver drevet af traktorens PTO.

Denne mulighed benyttes i lette afgrøder, hvor der er fare for at blæse afgrøden væk.